Den regenerative resonans

Om resonans-længsel, resonans-duelighed og sammenbruddet af resonans-akser

Når Wahl (2016), Sanford (2016 & 2022), Storm & Hutchins’ (2019) og Hutchins (2022) angiver grunde til, hvorfor den globale forfatning er kommet til et lavpunkt, dels hvad angår den vestlige kulturs tekniske og kalkulerende omgang med naturen som ressource til menneskets forgodtbefindende, dels hvad angår den menneskelige bevidstheds tingsliggørende selvforhold og fremmegjorte forhold til hinanden, tangerer det ikke blot hele den kritiske sociologis perspektiver herpå, men lægger sig samtidig på linje med samfundstænkere og humanistiske socialfilosoffer, som Rousseau, Marx, Durkheim, Fromm, Marcuse, Benjamin, Sartre og Heidegger, Foucault, m.fl.

Således knytter hele den regenerative bevægelse, og det dertil knyttede paradigme, an til Adorno & Horkheimer, Habermas, Honneth og Rosa via deres kritik af ”naturbeherskelsen”, m.m. ved at tydeliggøre at mennesket alt for længe har ”skidt i nælderne” og ”trådt i spinaten” samt frem for alt, at vi i de sidste 200 år har udpint det naturlige liv gennem en adskillende aktivitet og jagtet ressourcer med henblik på i sidste ende, ifølge Rosa, en forbedring og udvidelse af mulighedshorisonterne.

Alle de konstante optimeringskrav, konkurrenceprincipper og generelt forøgelseslogikken og maksimeringsimperativerne, som Rosa, benævner dem, synes i sidste ende at have afstedkommet et fundamentalt mislykket verdensforhold, som, ifølge Rosa, giver sig udtryk i:

1) Økologiske kriser
2) Politiske kriser
3) Psykologiske kriser

Herved bliver det, ifølge Rosa, klart, at accelerations-kulturen ikke tilvejebringer det den var/er tilsigtet at skulle, nemlig i det mindste at skabe et vellykket liv, og det han betegner som ”den vibrerende tråd”, et smidigt, løftet og båret verdensforhold, er tabt og tystnet. Verdens sensitive toner og rige farver, de åndende stabile resonans-akser, er, som han anslår, ikke længere intakte, og; ”resonans-erfaringerne, dvs. de øjeblikke, hvor verdenstråden vibrerer intensivt; hvor verdensforholdet ånder…” (Resonans, 2016, s. 24) bliver færre og færre.

Forholdet til naturen er blevet fremmedgjort og stumt. Mennesker oplever sig mere og mere udsat, fjendtligt stemt, kølige og livsfjendske; ørken-oplevelserne stiger og resonans-erfaringerne falder.

Når mennesker og den vestlige kultur således, ifølge Rosa, lider af et drastisk resonanstab, er spørgsmålet, hvordan vi kan genopbygge (regenerere) vores resonans-sensibilitet over for verden og livet, hinanden, os selv og ikke mindst naturen som resonans-sfære?

⭐️ Promentum & Center for Regenerativ Filosofi tilbyder i løbet af efteråret en række workshops om/i ”Regenerativ resonans”. Kontakt os for nærmere info herom.

⭐️ Føljetonen: ”Regenerative refleksioner” holder sommerferie i juli måned, men fortsætter igen i august.

#regenerativerefleksioner #regenerativ #hartmutrosa #resonans