Det trivsels-økonomiske pandæmonium

🌟 Refleksioner fra min læsning af Dr. Wayne Vissers bog ‘Thriving’ 🌟 af Kim Gørtz – Episode 8

I sektion 4 udforsker Visser, hvordan vi kan genopfinde økonomier og forretninger, så de bevirker en trivende planet, hvor menneskesamfundet kan blomstre.

Den aktuelle økonomi er degenerativ, fordi den systematisk negligerer de økologiske grænser og ikke evner at sikre, at de basale menneskelige behov bliver tilgodeset. En trivsels-økonomi, påpeger han, beror på to centrale kræfter; omledning (rewiring), der sigter på innovationer som tjener menneskelige og planetære behov, og ukuelighed (resilience), der beror på skiftet fra kritiske forstyrrelser til livsfremmende muligheder.

Hvad angår meningsfulde, økonomiske innovationer (med et højere formål end blot den monetære drivkraft i sig selv), synnovationer, sigter de efter fremskridt af både biologiske og sociale sfærer, og skaber dybere forbindelser herimellem.

Det drejer sig bl.a. om at studere de naturlige fænomener og derigennem udvikle den kritiske tænkning, analyse-kompetencen, problemløsnings-færdighederne, selvledelses-evnen, via aktiv læring, med modstandskraften, stress-tolerancen og fleksibiliteten, for, ifølge Visser, at fostre og dyrke at ”all the little spirits” (græsk; pandæmonium) og Gaia (den græske gudinde for jorden) igen kan blive ”selv-flyvende” (self-flying).

Vi må med andre ord i øko-innovationerne også kultivere ærefrygt og respekt, og derved lære at værdsætte livet meget mere; dette vil i sidste ende skabe nye, holdbare løsninger i både de økologiske og økonomiske livssfærer.

Visser konstaterer, at når de teknologiske innovationer, i naturens og samfundets tjeneste, kan bibringe os smarte løsninger, må vi bruge selvsamme kreativitet til at omlede (rewire) den globale økonomi, hvilket kræver; ”… new waves of daring, with love and with great caring.” (p.211)

Den panikfremkaldende verdenssituation, vi befinder os i, med de dybe og omfattende økologiske, politiske og psykologiske kriser, er samtidig, ifølge Visser, resiliens-bevirkende, som kan styrke den menneskelige ånds kræfter og få os til at udholde alle de katastrofiske lidelser; gennem den eksistentielle modstandskraft, kan selv de værste livstruende forstyrrelser vendes til trivsels-muligheder, minder Visser os om.

Samfunds-strategiske risiko- og resiliens-økonomier, der handler om genoprettende hjælpsomhed og kontinuitetssikring, gør det muligt at overleve og blomstre i perioder med sammenbrud, eksistentielle risici, usikkerhed og volatile (flygtige) tilstande.

Evnen til at forblive (sustainAbility) kalder herved på regeringers lederskab, klimahandlinger via trivsels-fokuserede pionerer, hvilket, i en kombination af ambitioner og samfundsmæssig bevidsthed, vil føre til økonomiske transformationer mod en trivende, regenerativ økonomi (p. 221-222); ”… let us embrace our role as guardians of all life…” (p.240).

(…to be continued…)