Ved Kim Gørtz & Jesper Alstrøm
Verdens udfordringer; sult, stress, ulighed, krige, udpint natur og klodens forfald kræver at vi træder i karakter som etisk funderet og hele mennesker, der; ”giver mere end vi tager”. Vores børn og unge er fremtiden verdensborgere (og ledere), lad os derfor sammen danne ”Det regenerative menneske”. Som det er sagt: ”Vi har ikke arvet jorden af vores forfædre, vi har lånt den af vores børn”. Mange kommuner; skoler og gymnasier ønsker, at skolens og gymnasiernes partnere og interessenter får viden, konkrete kompetencer og erfaringer i arbejdet med væsentlige områder som FN´s Verdensmål, bæredygtighed og den regenerative filosofi og ledelse, for derigennem at kunne gøre en bæredygtig forskel i verden.
Vi oplever at arbejdet med verdensmål, bæredygtighed og regenerative principper er væsentligt i skolen. Vi kan mærke, at lysten til at gøre en positiv forskel i verden er en af de store drivkræfter for børn og unge i det 21. århundrede. De kræver handlen. Vi oplever, at FN´s verdensmål, bæredygtighed og regenerative tanker møder meget stor velvilje blandt lærerne, pædagoger, det øvrige personale og skolebestyrelserne.
Alle vil gerne gøre en indsats for, at deres elever bliver gode samfundsborgere, der kan se nødvendigheden af, at vi alle gør en aktiv indsats for en bedre og regenerativ verden. Vi ser altså et stort fælles behov for at give den regenerative filosofi et endnu kraftigere aftryk og udtryk i ledelse og i skolepraksis. Men vi ser også, at der mangler kompetencer, når der for alvor skal skabes bæredygtige resultater. Ofte ender indsatsen med en forståelse for verdens problemer og en erkendelse af at noget må gøres, men det er svært at skride til handling.
Vi ser et behov for at udvikle viden, metoder, rammer og støtte, der kan binde de forskellige aktiviteter sammen, og være med til at forankre den regenerative praksis i skoler, gymnasier og kommunen, der ikke blot skaber forståelse, men overskrider sig selv og fører til konkret regenerativ handling. Det er dette behov, vi vil imødekomme med en kommende regenerativ skolelederuddannelse, og hvor denne workshop udgør og danner en introducerende inspiration hertil.
Skolelederne og gymnasierektorerne skal i samarbejde med alle skolens og gymnasiets partnere blive i stand til sætte den regenerative dagsorden og livsførelse på skoleskemaet, lokalt og globalt. De skal lede, mobilisere, skabe meningsfuldhed, de skal give motivation til arbejdet og skabe rammer og struktur for det praksisarbejde, der skal foregå politisk, blandt personalet, og ude i klasserne. Skolelederne og gymnasierektorerne skal derfor på sigt – og inden alt for længe – være blive/være ansvarlige medspillere i skabelsen af en kultur, hvor den regenerative livsførelse løbende forankres bl.a. gennem:
Når der tales om ”det regenerative” handler det hovedsageligt om, at det hele menneske kommer i live, om en moralsk forpligtelse og fundamentalt ansvar, om den menneskelige integritet, livs-bidrag, vitalitet og den dybere forbindelse til naturen. I den forstand sigter ”den regenerative livsførelse” grundlæggende efter en genuin empatisk livsforbindelse, hvor man som menneske og leder tjener livet. Således handler den regenerative ledelsesbevidsthed om livsbekræftende kulturer, åbenhedens etik, sårbarhedens spring, og dermed om at arbejde med sig selv som menneske og leder. Workshoppen er derfor bygget op således at vi først indstiller os på den organisatoriske eksistensform og lederskabets livsvej, og derfra udforsker hvilke regenerative dannelses- og dialog-former, der skal til for at praktisere livsbefordrende ledelse.
Vi vil på dag 1 arbejde med at identificere livets mønstre ud fra ”livslogikkens syv principper” (Storm & Hutchins, 2019, p.100-117), og dermed udforske de kollektive spændinger og det organisatoriske liv via triaden: divergens, konvergens og emergens.
Dette sker ud fra bl.a. følgende spørgsmål: 1) Hvad åbner og hvem eksperimenterer; 2) hvad bringer sammen og hvem konsoliderer? Vi skal med andre ord lytte til ”livets musik” i den levende organisation; hvad vibrerer, hvem dirrer, og hvor skælver organiseringen i den daglige praksis?
Her vil vi udforske det livs-organisatoriske skisma via bl.a. Foucault og Deleuze…
Men vi skal også have os selv med; ud fra følgende seks væremåder (Jf. Storm& Hutchins, 2019, chapter 8), nemlig;
1) Nærværets atmosfære & forbindelsesarkitektur
2) Rodfæstet selvoverensstemmelse & den indre sandheds væsen
3) Tålmodig rummelighed & opmærksomme pauser
4) Stilhedens hellige øjeblik & livets dybe visdom
5) Overflodens væremåde; ”at give mere end man tager”
6) Livsrytmens cyklus; lethed, intensitet, frisættelse & dyb restaurering
Disse 1-6 væremåder vil vi udforske og arbejde med via inspirationer fra bl.a. Kant, Heidegger, Kierkegaard og Nietzsche…
På baggrund af workshoppens dag 1, dvs. de organisatoriske og personlige indsigter (jf. livslogikkens 7 principper og de 6 væremåder), vil dag 2 stille fire praksisfilosofiske perspektiver op, hvorfra en regenerativ dialogform kan tage sin dannelse, og med den de involverede samtalepartnere:
1. Det gode sprog: Den opfordrende samtale og regenerative dannelsesform
2. Det sande sprog: Den oprigtige samtale og regenerative dannelsesform
3. Det retfærdige sprog: Den rimelige samtale og regenerative dannelsesform
4. Det skønne sprog: Den flotte samtale og regenerative dannelsesform
Ud fra følgende matrix vil vi sammen gå på opdagelse ud i logikkens, mytens, æstetikkens og diskursernes formgivningspraksis med henblik på at komme frem til, hvordan de forskellige samtaleformer danner os som mennesker og ledere:
Regenerativ samtale-matrix | Logiske livsformer | Mytiske livsformer | Æstetiske livsformer | Diskursive livsformer |
Det gode samtalesprog | ||||
Det sande samtalesprog | ||||
Det retfærdige samtalesprog | ||||
Det skønne samtalesprog |
Disse dannelses- og dialog-former vil inspirere os via bl.a. Aristoteles, Wittgenstein og Cassirer…