Ordet ”refugium” kommer af latin ’tilflugt, tilflugtssted’ med den egentlige betydning af at ”flygte tilbage” til et sted, hvor man kan søge hvile, åndelig hjælp eller arbejdsro.
I den forstand sigtes der efter at indstifte en række human-økologiske områder, som giver deltagerne nogle nye levevilkår, der afviger fra de normale omgivelser, og således virker som øer og åndehuller, hvor det er muligt ikke bare at overleve, og få luft, men at leve på ny … i sidste ende med ambitionen og målsætningen om, at disse fristeder kan fungere som sprednings-centre for nyt liv.
Som for planter og dyr handler det om at kunne ”overvintre” på disse asylcentre og andagtssteder, til klimaet er blevet mildere derhjemme.
Hvad angår den filosofiske prægning og inspiration trækker dette fra den oprindelige betydning af det græske ord ”Theoria”, som sigter på anskuelse og kontemplation samt tankemæssig bøn. Vi har valgt at lade os inspirere af følgende former for ”teoretisk filosofi”:
Refugium 2: Fra Kant til Nietzsche; med fokus på lidelsernes genopbygning til regenerative lidenskaber og aktive livskræfter (at finde stoisk ro og ”give jorden dens mening tilbage”)
Her fokuserer vi på og arbejder med de menneskelige lidelser, som Kant gennemgår dem i hans forelæsningsrække: ”Hvad er mennesket?” med henblik på at regenerere disse til produktive lidenskaber og aktive livskræfter. Vi vil med andre ord dyrke den stoiske ro, viljen til magt, forstået som viljen til at kunne gøre mere, samt at blive jorden tro og give den dens mening tilbage, via læsninger fra dele af Nietzsches forfatterskab.
Prisen er inklusive ophold og forplejning samt transport