Refleksioner fra min læsning af Dr. Wayne Vissers bog ‘Thriving’ – Episode 5
I kapitel 4 udforsker Visser de økologiske fodspor i kultur- og samfundslivet og den cirkulære økonomi på markedspladsen. Han pointerer bl.a., at vi er nødt til at ændre vores lineære, udvindende smid-væk økonomi til operationelle kredsløb, således som naturen altid har gjort det.
Han bemærker, at netop den regenerative trivsel er en mulighed for at forbedre liv samtidig med at naturen også får en chance for at blomstre.
Den cirkulære økonomi tackler problemet om ressource-udtømning via bioloops og teknoloops, betoner han, hvor vi går fra den lineære økonomi-model: tage-lave-bruge-tabe til den cirkulære økonomi: låne-lave-bruge-tilbagevende. Det handler således om at lukke og binde sløjfer, og således regenerere naturlige systemer ved at holde produktet og materialet i brug … uden spild og forurening.
Bæredygtighed er dermed opretholdelsen af produkt-varighed, påpeger Visser, og et spørgsmål som; hvad vil det sige at være en by i trivsel, sigter bl.a. efter grønne livsrum, træer og parker, svampebyer, grønne lommer som eksempler på trivsels-investeringer i bylivets oaser; hvad hvis vi kunne bygge med levende beton; bio-beton, lave regenerative konstruktioner, designe levende livsrum med fx levende tage, dyrke bio-file (natur-elskende) designs, der ligefrem reducerer stress, forøger fokus, styrker immunitet og formindsker mentale lidelser og sygdomme (p. 109)?
Og endvidere; hvad hvis vi genforvilder (rewilding) forstæderne, hvor insekter, fugle, og det vilde liv kan søge tilflugt, dvs. gøre vores haver til trivende habitater, skabe hjem for det vilde liv, være gode naboer til naturen?
Det kræver både fundamentale ændringer i den civile livsførelse og vores mentale indstilling, byplanlægningerne og en decideret forbrugeruddannelse for at kunne opnå en nulspilds-handel, men også grundig håndtering af al den (mikro)plastik, trods plastikspisende bakterier, for virkelig at kunne gennemføre den bæredygtige transformation, konstaterer Visser.
Og selvom bio-fabrikering, som fx plantebaseret læder, regenerativ mode, bioplastisk skum, etc. er en stærkt stigende industri, blandt flere lignende, er spørgsmålet stadig, om vi virkelig arbejder sammen med naturen for at få de materialer, vi har brug for til at gro?
For at være naturligt regenerative, bio-baserede, bio-nedbrydelige, skabe regenerative byer må både politikere og ledere præges af et stigende tryk fra offentligheden.
Visser afslutter kapitlet med at fastslå, at selvom der allerede er gang i en del bio-innovationer, er det vigtigt fortsat at vægte disse gennembrud, således at regeringer, forbrugere og forretningsledere m.fl. engagerer sig i en regenerativ fremtid, dvs. opgiver de handlinger som truer livet, opgiver de vaner som afleder os fra det levende, og opgiver den frygt, der forhindrer kærligheden til livet…
… hvad er du klar til at opgive?
(…to be continued…)