Fra sammenbrud til gennembrud – Vejen til den regenerative trivsel

Refleksioner fra min læsning af Wayne Vissers bog ‘Thriving’ – Episode 3

I det andet kapitel i sektion 1: ”Den store nulstilling” fremstiller og udforsker Dr. Visser paradokser og kendetegn ved svære tider, samt hvad destruktive værdier gør ved naturen, kulturer og samfund.

Specielt degenerative systemer, som er båret af udelukkende, udnyttende og udvindende værdier, adfærd og mentalitet, er vanskelige at komme igennem, da de er kendetegnet af krise- og stress-tilstande, som er fulde af problemer, der er symptomer på andre (uløselige) problemer.

Disse forvirrende sammenfiltringer kalder, ifølge Visser, på, at der skal samarbejdes tålmodigt, lokalt og omsorgsfuldt, for at ”the forces of fragmentation” og ”the web of breakdown” kan erkendes, løsnes og gennemleves.

Dette sammenbrudsnet, som kendetegner vores globale krise, udgør, ifølge Visser, et væv af seks centrale faktorer, nemlig; nedbrydning (degradation), udtømning (depletion), ulighed (disparity), sygdom (disease), afbrydelse (disconnection) og forstyrrelse (disruption).

Her handler det om at erfare de nedbrudte landskaber og økosystemer, de mange eroderede og ødelagte habitater samt kollapsende civilisationer. Hele denne økologiske destruktion, som Visser bl.a. betegner som ecocide, synes krænkerne heraf endda at mangle empati for.

Men også udtømningen af ressourcer, der ikke kan fornyes, gør det tydeligt, at verden er på en farlig kurs, som har brug for at blive ændret.

Og hvor den økologiske gæld stiger i takt med den økonomiske ulighed, og hvor den mentale velvære fortsat er drastisk faldende i form af stigende burnout, depressioner og angstanfald samt mentale sammenbrud, så opretholdes den teknologiske kløft stadig mellem dem i verden, der har adgang til teknologi, og dem, der ikke har. Visser pointerer at bøjnings- og kaos-punkterne (for længst) er nået … og overskredet, og hvor mange af beslutningsvinduerne allerede er lukket … lukkes fortsat flere og flere.

Håbet ligger i, for Visser at se, at disse sammenbrudskræfter bebos af en decideret trivsels-revolution.

Således udgør de seks ovenstående faktorer både hjertet i Vissers bog og den konkrete bevægelse fra sammenbruddets rand til gennembruddets åbninger… gennem en praktisering af økosystemisk tænkning. Med andre ord kalder nedbrydning på restaurering, udtømning på fornyelse, ulighed på ansvarlighed, sygdom på revitalisering, afbrydelse på omledning (rewiring) og forstyrrelse på resiliens.

Herved består den transformative bevægelse fra de sammenbrydende kræfter til de gennembrydende kræfter, og de dertil knyttede regenerative (for)løsninger i disse seks skitserede transformations-udløsere, tematikker og praksisflader.

Og efter 10 lærestreger og ”remindere” fra Covid-19 afrunder Visser kapitel 2 med følgende:

”Knowing that we are all in this together, connected and determined to succeed, we are ready to embrace the complexity of what lies ahead. (p.66)
(…to be continued…)