Keld Kunze

Ejer og partner, Konsulenthuset Trolle & Kunze og psykolog

Jeg er med i det Regenerative Råd, fordi det er en bydende nødvendighed at skabe fællesskaber, der fokuseret og engageret arbejder på at udvikle sammenhængende og helhedsorienterede tanker og handlinger, med formålet om at fremme en bedre og mere bæredygtig verden – individuelt, organisatorisk, samfundsmæssigt og internationalt.

Om Keld

Keld er ejer og partner i Konsulenthuset Trolle & Kunze og arbejder ligeledes som privat praktiserende psykolog i virksomheden Psykologisk Rådgivning med stor interesse for menneskelig trivsel. Han har særlige kompetencer indenfor stress- og krisebehandling, konfliktløsning, psykisk arbejdsmiljø samt innovation, organisation og ledelse. Dertil har Keld i mange år arbejdet med eksistentiel fordybelse og meditation med inspiration fra Bob Moore og Jes Bertelsen.

Keld er uddannet psykolog fra Københavns Universitet (1992), specialist og supervisor i Arbejds- og organisationspsykologi (2008) og har en master i Innovation og ledelse fra CBS/DPU (2011). Han har tidligere i sin karriere blandt andet arbejdet som chefpsykolog i Center for Supervision i Københavns Kommunes Socialforvaltning og faglig leder af Center for Konfliktløsning.