Refleksioner fra min lĂŚsning af Dr. Wayne Vissers bog ‘Thriving’ 🌟
af Kim Gørtz – Episode 9

I sektion 5 gør Visser det klart, at for at kunne trives, mü det gøres gennem organisationer og gennem dem, der leder dem.

Og han pointerer at organisationer er komplekse, levende systemer, hvor nøglen til trivsel sker ved seks former for integration, nemlig ved at; 1) gentÌnke mønstre, 2) genjustere partnerskaber, 3) forny principper, 4) redefinere formül, 5) revurdere prÌstationer samt 6) gendesigne porteføljer.

Til dette krĂŚves et trivsels-drevent lederskab som formĂĽr at vende system-sammenbrud til gennembrud.

En væsentlig konstatering, som Visser fremhæver, er, at virksomheder klarer sig længst, når de formår at bibringe verden noget unikt, og samtidig formår at gøre dette gennem fortræffelighed, respekt for andre samt ved at gøre mennesker glade … og ikke blot gennem at vækste eller have monetære formål alene.

Det handler om at drive forretning, hvor vÌrdierne opstür ved trivsel, fordi dette netop muliggør livets gennembrud og den økonomiske regenerering pü alle organisatoriske niveauer.

Som organisatoriske trivsels-mestre (hvor udfordringen, ifølge Visser, består i hvem der driver og hvordan der drives) erfares helheder altid som større end summen af delene, og hvor kompleksitet og diversitet skaber grobund for den organisatoriske kreativitet, sikrer trygheden og delingens transparens samt den bæredygtige tilfredshed en lang række regenerative værdier, som både får den etiske træning og de socio-økologiske behov til at gro … og blomstre; samt i sidste ende at bære frugt.

Med andre ord bestür den progressive, organisatoriske politik i at skabe grobunden for fremkomsten af en rÌkke økonomiske fordele.

Visser oplister og gennemgår 10 punkter for trivsels-investeringens ”tilbagebetaling” (Return on Thriving) (p. 268-270): 1. Lavere risiko. 2. Forbedret omdømme. 3. Opbygget resiliens. 4. Øget ressource-nytte. 5. Forventet reguleringer. 6. Øget talent-rekruttering og fastholdelse af samme. 7. Øget indtægt. 8. Højere tilbagebetaling. 9. Stimuleret forskning og udvikling. 10. Klarhed omkring grund til at være i verden og mening hermed.

Det er tid til handling, og ikke mere snak, slutter Visser sit kapitel 9 af med at püminde os om; tiden for undskyldninger er forbi, vi kan ikke lÌngere udskyde tingene. Vi mü handle nu; for fremtiden, for alle børnene, og deres børn og børnebørn.

Vi skal fejre forskelligheden og hylde den fundamentale enhed; som lige præcis kalder på ”det regenerative lederskab”, der gerne vil være en del af løsningen, og som formår at høre det dybe eksistentielle begær efter at gøre en væsentlig forskel for klodens fremtid.

Hvad driver vores omsorg?

(…to be continued…)