Ansvarlighedens skygger

I kapitel 5 påminder Visser os om, at den regenerative trivsel både involverer naturen, samfundet og økonomien, og at det gælder om at vende ulighed i samfund til ansvarlighed i ordets bedste betydning, nemlig som vores evne til at svare an, hvilket kun kan ske på baggrund af at drage omsorg.

Det handler i bund og grund om ikke at efterlade nogen, om at hjælpe alle og udforske: Hvordan kan vi lykkes sammen i et globalt samfund, der fundamentalt set har fejlet?

Det gælder, ifølge Visser, om, at bruge ansvarets kraft til at skabe inkluderende samfund, at give alle en rimelig adgang til økonomiske muligheder, og derved bemyndige mennesker til at blive aktive agenter i og over deres egne skæbner.

Dette kræver grundlæggende nye måder at tænke på samt handlings-diversitet, påpeger Visser, og fordrer fremkomsten af åbne kulturer, hvor læring, kreativitet, produktivitet og motivation skaber økonomisk værdi.

Med andre ord kredses der om adgangs- og dele-økonomi med en øget diversitet og nyttig brug af ressourcer og kapaciteter, og med en rimelig fordeling af fordele.

Visser kommer med mange eksempler, hvad angår rettigheder, inspirerende rollemodeller, fattige, unge, etniske minoriteter og andre forsømte grupper, og kommer ind på centrale emner som racisme, diskrimination, økonomisk og teknologiske udelukkelse, social uretfærdighed, m.m. ved at påpege betydningen af inkluderende, proaktive og menneske-centrerede tilgange.

Regeringer skal spille en langt mere aktiv rolle ift. at stimulere til adgangs-økonomien og fremkomsten af gennembrudsløsninger, både hvad angår social sikkerhed, bæredygtig økonomi, finansiel assistance, samt for mennesker som lever i skygger, dvs. i områder uden træer og med et højt niveau af miljømæssige nedbrydning og forurening.

Hele denne økologiske uretfærdighed, alle de korrupte regeringer og de meget langsommelige eller helt fraværende gældssaneringer hos fattige lande kalder, ifølge Visser, på ansvarlige innovationer, hvor fx mange allerede eksisterende teknologiske innovationer kan bruges til at øge den sociale og økonomiske inklusion.

Hele det sociale iværksætteri, sociale forretninger, sociale missioner, kooperativer og kollaborationer støtter den dele-økonomiske inklusion, pointerer Visser, og påpeger at dette seismiske skifte bort fra ideen om privat ejendom typisk afstedkommer og udtrykker en mere øko-venlig livsstil, større bekvemmelighed og nytte hos de involverede borgere samt forøget fællesskabsopbygning og ikke mindst finansiel uafhængighed.

Således må vi alle tage vores livs rolle til os og tænke langt mere menneskecentreret ift. den cirkulære, socioøkonomiske inklusion, fordi det moralske drive handler om at ændre milliarder af menneskers livsbetingelser, hvor værdighed, respekt, uafhængighed samt human forståelse igen kan trives.

(…to be continued…)