Refleksioner fra min læsning af Dr. Wayne Vissers bog ‘Thriving’ 🌟
– af Kim Gørtz– Episode 7

I kapitel 6 undersøger Visser, hvordan samfund bevæger sig fra sygdomstilstande til genoplivning af krop og sind. Ved at berige læseren med eksempler fra videnskabens og teknologiens innovationer, samt give en række forslag til at gentænke livsstile, valg og vanemæssige diæter, kigger han på, hvordan organisationer støtter sundhed og velvære via ”det gode arbejde”, dvs. dét arbejdsliv som gør os i stand til at trives.

Han slutter kapitlet ved et blik på naturen som kilden til hvilens foryngelse og undrende samt dvælende visdom.

Det gælder, ifølge Visser, om at bringe sundhed og velvære til dem, der har brug for det; om at (gen)finde den naturlige tilstand af glædens energi og vitalitet. Et sådant produktivt liv af individuel, social og samfundsmæssig trivsel vender de helbredsmæssige sammenbrud til velværens gennembrud.

Således viser velvære-økonomien af stress-frisættende praksisser og sårheling veje til, hvordan grundlæggende behov imødekommes, og muliggør at kulturelle livsstile som værdsætter livskvalitet igen kan blomstre.

Med andre ord kredses der om bio-revolutioner, AI-teknologi, sundere spisemuligheder, veganske og vegetariske dagsordener samt plantebaserede diæter, der alle peger på, at den fysiske sundhed er ligeså vigtig som den mentale velvære og vitalitet.

Det handler om at kunne være på højere energi-niveauer og opretholde de positive livsindstillinger samt kultivere mental resiliens. Hele det organisatoriske ansvar ligger her i at levere strategier og velvære-programmer, som fokuserer på medarbejderes fysiske, mentale, økonomiske og åndelige sundhed mhp. at styrke den trivselsbaserede produktivitet og det meningsfulde og ”purpose-driven” engagement.

Specielt mening, formål og diversitet fremstår, ifølge Visser, som centrale faktorer ift. at fostre individuel og organisatorisk resiliens, men også anvendelsen af mindfulness; ”… mindfulness is the most effective way to achieve thriving in business, society, and nature.” (p. 170)

Han opstiller 10 ”Good Work Goals” (Table 6.1, p.171-172), hvor specielt; ”vi tager vare på jordkloden, så den kan tage vare på os” og ”vi efterlader verden bedre, end vi fandt den”, er afgørende, da de sigter på naturens økosystemer og forbedring af samfundslivet og de økologiske miljøer samt mentale klima.

Visser fokuserer til slut i kapitlet på den naturbaserede terapi, og anslår naturen som en af de mest effektive måder til at reducere stress og forøge den mentale velvære.

Han nævner bl.a. sindets klarhed og glæde, styrket indsigt i mening og formål, genetablering af hukommelse og kreativ sans samt øget evne til livsledelse som effekter af den afslappende ”skov-badning”. Alle disse “blissful moments” og ”Ecophoria reminds us what we are fighting so hard to protect and restore – and why.” (p.178)

(…to be continued…)