Om Wayne Vissers bog om gennembrudsbevægelsen – Episode 1
F. Capra og L. Gorrison m.fl. anerkender Visser for den klare begrebsramme, præcise vejledning og vigtige case om et emne, der er væsentlig for det fundamentale skift i forretningsverdenens forhold til naturen, samfundet og økonomien (jf. Mads Nipper, CEO, Ørsted).
Det regenerative paradigme er ikke kun natur-økologi, men også mental og social økologi, og lægger sig herved på linje med Felix Guattaris bog: ”Three Ecologies” (1989), hvori han indvarsler en økosofisk tilgang via et kritisk opråb til den globale økokrise.
J. Elkington betoner, at det grundlæggende drejer sig om frygten for vores eget liv gennem den skrækindjagende indsigt i, at vores civilisation er på vej i afgrunden. Således indebærer og rummer ”den eksistentielle krise” alle levende økosystemer, der ånder og dermed regenererer, dvs. også samfund og økonomier; hele den levende jord.
Der er imidlertid mange former for degeneration og forfald. Håbet består i, at livet, gennem konstante synergier, fortsat formår at sejre over døden.
Når levende systemer nemlig formår at skabe orden ud af kaos, er det et udtryk for trivsel og livsbekræftende processer, som kræver energi, ressourcer og tid samt opretholdelsen af komplekse forhold.
Det handler om at sætte regenerationsprocessen centralt i alt, hvad vi foretager os, og dermed ikke blot om at skrue ned for degenerationsprocesserne.
Trivsel er et radikalt skift til en sundere livsstil både ift. naturen, kulturen, mentaliteten, ledelsen, organisationen, økonomien, etc. I den forstand indvarsler den regenerative gennembrudsbevægelse en transformation.
En transformation hvor det gælder om at være opmærksom og bevidst, og ikke bange; om ikke at give op, om at vælge livet over døden, muligheden over fortvivlelsen; om at livet er skrøbeligt.
Når liv trives, udtrykker det en livskraft, som er en naturlig proces, og i mødet med konkurs og kollaps, står vi overfor fundamentale valg, som bl.a. filosoffer og videnskabsfolk m.fl. gennem tiderne har udtrykt sig om.
Og når det betones at vores verden er syg; at den er ved at dø ud, er det vigtigt, at den regenerative landbrugsbevægelse ikke står alene, men at den regenerative tænkning og praksis på lige linje hermed må tilgå naturen, samfundet og økonomien.
Håbet er, ifølge Visser, muligheden for forandring, dét håb, der ved, at mennesker er resiliente og ressourcestærke, dét håb, der forstår ”tipping points”, som er næret af progressive sociale bevægelser.
Dét håb, der tænder et lys i mørket, som inspirerer, er samtidig, ifølge Visser, radikal, dvs. former en fundamental rod, og udgør dermed en grundig transformation ift. værdier, kulturer, regler og overbevisninger.
Således sigter det radikale i den regenerative gennembrudsbevægelse efter et systemskifte båret af ”compassionate hearts”, ”brilliant minds” og ”creative imaginations” med henblik på at regenerere hele verden…
(to be continued…)
Håbet om den regenerative trivsel
