Hvorfor bæredygtighed ikke er nok

💭 Refleksioner fra min læsning af John Hardman’s bog ‘Leading for Regeneration’ 💭
– af Kim Gørtz – Episode 1

I dette forskningsstudie (2010-2012) med undertitlen: ”Going Beyond Sustainability in Business, Education, and Community” fortæller John Hardman om sin rejse ind i det regenerative lederskab og samtidig om fremkomsten af ”the regenerative leadership framework”.

I sit forord henviser han til Goethe, Scharmer, Hegel og Descartes og perspektiverer dette til Neos opvågning i filmen ”The Matrix” i forhold til hans egen søgen efter et virkeligt formål med livet.

I hovedtræk beskrives der, hvordan ’det regenerative’ bliver tydeligere i takt med den stigende nødvendighed af et bevidst, etisk lederskab, og kaldet efter og kravet om et paradigmatisk skift, hvor helhedstænkning og fornemmelsen for fælles forbundethed er central og afgørende.

Samtidig opstår der en stærk interesse for at udvikle og præcisere et regenerativt kapacitets-indeks; en sammenhængende arbejdsramme og et klart vurderingsredskab.

For Hardman kommer skiftet indefra gennem fred i hjertet. Således er både den indre dimension og den åndelige sfære væsentlig i lederskabet, og kalder, ifølge Hardman, på en regenerativ praksis og et regenerativt mindset, hvor den etiske pligt og det moralske ansvar er en nødvendig følge af indsigt, dannelse og overskud. Det gælder om at skabe en regenerativ (arbejds)kultur.

Og vejen dertil sker gennem arbejdet med det regenerative kapacitetsindeks som måler og udtrykker hvordan og hvorvidt et team eller en organisation har kapacitet nok til at engagere sig i den regenerative praksis.

I sin introduktion skitserer han hvordan det 21. århundredes lederskab udfolder sig gennem det transformerende, tjenende og støttende lederskab, med dets dertil knyttede moralske paradigme, som, ifølge Hardman, kræver en høj grad af moralsk modenhed. Men også de mere spirituelle og resonante former for lederskab i forhold til at være tilstede i nuet og praktisere dyb lytning (typisk med inspirationer fra østlig filosofi, m.m.) vokser i indflydelse, betydning og nødvendighed.

Via disse tematiske og praktiske spor opstår også resiliens og bæredygtighed samt ikke mindst trivsel i mødet med erfaringerne af en hyper-kompleks, uforudsigelig og ustabil verden, der kalder på en multi-dimensionel organisatorisk systemtænkning (fx Senge, Scharmer, Wilber, Capra, etc.). Der henvises her til en tekst af Scharmer fra 2009, som i sig bærer titlen: ”… to create a regenerative ecosystem economy.”

Hardman fastslår at bæredygtighed ikke er tilstrækkeligt: ”Sustainability is the ability of natural and social systems to continue doing what they are doing indefinitely…” … “the regenerative leadership and practice propose that we must first heal and restore, in essence regenerate currently damaged ecological and social systems.” (p.8).

Et potentielt paradigmeskift ser dagens lys…

(… to be continued…)