Interaktionsprocesser og gensidig læring i hverdagen, der inspireres af liv

af | apr 22, 2022 | 7, Det regenerative paradigme

Jakob Nørlem / jn@promentum.dkRune Erlangsen / re@promentum.dkTim Struck / ts@promentum.dk

Det regenerative paradigme – blog nr. 3/12

”How do we step into and embody an essentially pluriversal planet in reimagining a regenerative future? How do we co-create the new narratives honoring our myriad ways of being, seeing, sensing, and learning?”

Velkommen til vores blogserie om Det Regenerative Paradigme. Her inviterer vi dig som læser med på den regenerative rejse, som vi i Promentum er på. Vi har ikke svar på alt, men tilbyder tankeredskaber og mulige eksempler. Vi forsøger både at koble den del af vores fortid og erfaringer, der allerede har haft elementer af regenerative praksisser, med nutidige og fremtidige svar. Hertil forsøger vi, i samarbejde med jer og inspireret af teori og liv, at frembringe nye lokale regenerative praksisser, der kan skabe bedre verdener

Denne blog samler marts’ fire regenerative begreber med en mere praktisk undersøgende tilgang og med lokal læring som omdrejningspunkt.

Før du kaster dig over læsningen af denne blog, vil vi indstille dit perspektiv til at se verden ud fra de ”Livets logikker”, som blev præsenteret i vores første blog fra Det Regenerative Paradigme-serien (den finder du i øvrigt her). Som vi skriver der, så må vi:

… strække os til at se forbindelser, bevægelser, forandringer, helheder og det emergente i hverdagen – Blog 1, 2022

Det er denne blogs filosofiske udgangspunkt, og det er det blik, vi kaster på læring ved brug af Nora Batesons fire begreber, som vi har postet i marts.

  • Begreb 9: Symmathesy
  • Begreb 10: Warm data
  • Begreb 11: Transkontekstualitet
  • Begreb 12: Aphanipoiesis

Du kan genfinde dem på vores LinkedInside her.

I sin beskrivelse af begrebet ’symmathesy’, fortæller Bateson os, at det rummer interaktionsprocesser af gensidig læring, der finder sted i levende væsener på større eller mindre symmathesisk skala.

Hun beder os herved om at se på liv, og på hvordan levende systemer udvikler sig og lærer.

Ved sit transkontekstualitetsbegreb forsøger hun endvidere at zoome ud og se mere og andet end de kontekster, vi i den vesterlandske kultur har skabt. Inspireret af naturen kan man sige, at der ikke findes andet end natur. Opdeling af verden i domæner af viden eller i forskellige kontekster er grundlæggende arbitrært, som også Gregory Bateson (Noras far) har sagt.

Så hvis alt er flydende, og alt er interaktioner og responser, hvad er det så, vi skal lede efter, der guider os ift. at skabe regenerative og livgivende interaktioner, hvor vi bevæger os sammen og lærer sammen for et bedre liv og arbejdsliv?

Her introducerer Nora Bateson begrebet ’aphanipoiesis’, der betyder de usete livgivende processer, der findes i alt.

Med introduktionen af det begreb, beder hun os om at orientere os mod det hidtil usete i de relationer og sociale systemer, vi uundgåeligt er og altid er en del af. Hun siger, at der er mere og andet end at lære end en projektmodel eller et nyt ledelsesværktøj. Vi lærer på mange flere planer end det, vi hører om på et kursus eller i interaktioner i hverdagen.

Hun fortsætter med at hjælpe os med vores orienteringsevne. Her skal vi skal kigge efter det hun kalder ’warm data’. I interaktioner og mønstre i hverdagen træder en dybere og mere regenerativ data frem, der er mere og andet end den traditionelle kvantificerbare monokontekstuelle data.

I sit speciale på Procesledelse og organisatorisk forandring beskriver Marianne Gottschalk Zeuthen Nora Batesons seks karakteristika ved warm data. Hun beskriver forholdemåder til at samle flere former for information, hvorved der kan opdages flere og nye perspektiver. De seks karakteristika beskriver hun således:

  1. Multiple beskrivelser: Dette er en måde til at illustrere processer og sammenhænge for gensidig afhængighed. Multiple beskrivelse udvisker både skellene mellem kontekster og beskriver dem gennem forskel, sammenligning og relationel perception. Selvom det kan se ud til, at denne proces ville føre til en uholdbar og uendelig samling af perspektiver, er det den batesonske forestilling om information som ‘forskel, der gør en forskel’ en måde at studere forholdet mellem perspektiver på. Informationen er ikke lokaliseret, men spredt ud i de kontekstuelle kontakter og grænser.
  2. Leder efter mønstre: Vi sammenligner fund fra én kontekst med fund af lignende mønstre i andre sammenhænge for at generere hybrid information. Resultaterne fra mønstersammenligning på tværs af kontekster er konceptuelle og indirekte. At forstå mønstrene, der sammenligner fx økologiske systemer, er nyttige til studier af andre systemer, selvom systemerne måske ikke er ens i detaljer.
  3. Paradoks og tid: Videnskabelig forskning baseret på kompleksiteten af et system i forhold til dets miljø vil nødvendigvis frembringe paradokser. For at bevare kompleksiteten intakt bør resultaterne indeholde disse dilemmaer uden at løse dem. Faktisk er disse ustabiliteter kilder til information om forhold, der er meget generative. Relationer over tid ændrer sig, og skal producere svar på reaktioner, der er forstyrrende. Forstyrrelserne er rige med warm data.
  4. Holisme og reduktionisme: Information udledt ved at zoome ud for at studere kontekst er lige så vigtig som informationen udledt ved at zoome ind på detaljer. Disse to former for information er ikke ens. Den ene er relationel og overlappende, den anden er isoleret og (nogle gange) lineær. Begge er nødvendige, selv når de producerer modsætninger. Mindre og større sammenhænge er viklet ind i gensidigt kalibrerende interaktioner. De er ikke koncentriske og kan heller ikke adskilles; snarere er de gennemsyret af gensidig afhængighed.
  5. Kulturelt epistemologisk ansvar: Videnskab og kultur er dybt sammenflettet. Udvikling af undersøgelser, der samtidigt omfatter flere generationer, kulturer og sektorer, er nyttig for at holde observatørernes rammer relevante. Information er kun så opfattelig som observatørens sensoriske grænser. En række forskellige opfattelser mindsker blinde pletter.
  6. Æstetik/stemning/rytme: I enhver undersøgelse af livet er æstetik vigtig. Vitale betingelser for interrelationel kontekst ignoreres ofte til fordel for rationalitet. I betragtning af, at komplekse systemer er interrelationelle, er det nødvendigt at lægge mærke til karakteren af relationerne. Det æstetiske er den kanal, hvorigennem relationen opstår. Selvom det æstetiske ikke skal vurderes, skal det bemærkes for bedre at kunne vurdere relationel information.

(Tak til Marianne Gottschalk Zeuthen for ovenstående beskrivelser)

I praksis betyder ovenstående blandt andet to ting:

1. INQUIRE: Vi skal mestre evnen til at ”inquire”. Begrebet er blandt andet kendt fra Deweys Practical Inquire eller Cooperides Appreciative inquiry. De rummer både at kunne stille undersøgende spørgsmål fra en reelt nysgerrig og undrende position, at kunne indtage en reel lyttende position, hvor vi stiller os til rådighed for den andens virkelighedsforståelse og slutteligt evnen til at opsamle og agere på warm, regenerativ data i det delte.

Dette både ift. leder-medarbejder relationen og mellem kolleger. Herved fremmer vi liv og intelligente løsninger mod mere regenerative organisationer.

Steder gør noget. Steder er fyldt med erindringer og potentiale – Blog 2, 2022

2. PLACEMAKING/STED: Dette begreb blev beskrevet i Blog 2, og her kobles det til en reel regenerativ praksis. Vi skal mestre evnen til at agere lokalt, i nuet og skabe regenerative og livsskabende steder via opmærksomhed på at fremme symmathesy og via integration af warm data.

Når vi går ind til et møde på vores arbejdsplads, når vi samles til frokost, holder pauser, innoverer på nye produkter og services osv. skal vi både skabe stedet, værne om det og bruge det.

Jakob Nørlem startede engang et stort projekt i Novo Nordisk, med at samle de væsentligste interessenter i Rundetårns konferencelokale med udsigt ud over KBH. Vi gik op af sneglegangen, hvor Peter den Store (1672-1725)red op og ned i oktober 1716. At tage historien ind, tidsligheden og erindringen, skaber os og rummet. Vi må aldrig tage stedet for givet. Vi må ikke være ligeglade. Vi skal tage stedet og herved os selv alvorligt. Det er regenererende for forretningsmæssige ideer, for organisatoriske løsninger og for liv.

To spørgsmål til overvejelse

Ud fra ovenstående kan du med fordel stille dig selv følgende spørgsmål:

  1. Hvornår er gensidig læring i levende sammenhænge mest tydelig hos dig i din arbejdsmæssige hverdag?
  2. Hvad er warm data i din organisation? Hvilken hverdagsdata kan guide jer til mere regenerativ væren i nuet?

Life-hack

Vi slutter denne blog af med et lille lifehack, hvor du bliver inviteret ind som medforsker i en handlekraftig, regenerativ hverdag.

Prøv til ét møde hver dag i den kommende uge at forberede ”stedet”/mødelokalet, så du mener, at rummet kan gøre noget anderledes mødet, end det plejer. Sæt diskret musik på, før de andre kommer, sæt planter i rummet eller flyt rundt på dem, der er, køb noget andet end den traditionelle kage, sæt bordene anderledes, eller fjern dem, start mødet med at gå en tur 2 og 2 osv. Lad dig guide af din mavefornemmelse og hav mod.

Læg herefter mærke til, hvad der sker på mødet, der er anderledes, end hvad der plejer at ske. Små ting, fine varme data; et blik, et smil, en ny ide, en ærlig samtale, dybere vejrtrækninger, mere refleksion, stilhed osv. En forskel, der gør en forskel…

God regenerativ arbejdslyst
Rune Erlangsen, Jakob Nørlem og Tim Struck