Om Center for Regenerativ Filosofi
Centrets tilblivelseshistorie, humane grundindstillinger og væsentlige kendetegn
Centret bliver til gennem tre primære indfaldsveje, nemlig via:
- Promentums senere års intensiverede interesse i den regenerative bevægelse, livsførelse og ledelsesform,
- bevægelserne fra etiske regnskaber og værdibaseret ledelse, over CSR & CSI til bæredygtigheds-temaerne i alle deres forskellige variationer, og;
- den respektfulde alvorlighed forbundet med den dybe indsigt i jordens, verdens og naturens noget forpinte, tarvelige og splittede forfatning.
Disse tre centrale aspekter i centrets tilblivelseshistorie udtrykker samtidig nogle grundlæggende indstillinger i det engagement, der bærer aktiviteterne frem i centret, nemlig 1) imødekommende hjælpsomhed, 2) nysgerrig omtanke, og; 3) reflekteret gavmildhed.
Kort sagt en åbenhed overfor – og en bestyrket tiltro til – at fremtiden kan og vil blive livs-befordrende; at balancerne kan og skal genoprettes … gennem væsentlige indsatsområder.
Centrets desorganisering, frisættende ledelse og varige forbindelses-interesser
Centret er paradoksalt nok på mange måde decentreret, og arbejder derfor ud fra en ambition om at opretholde maksimale forskelle – og dermed muligheder – åbne.
Det drejer sig med andre ord ikke om nogen eller nogle, og når centret drejer sig om noget, hvilket det jo gør, nemlig ”de regenerative bevægelser” og deres forsatte vækst, er disse gennemgående udtryk for periodiske hybrider, hvis ledelsesstil derfor primært kendetegnes som værende frisættende.
Kort sagt er det en aktiv interesse i centret at skabe nye forbindelser, og ikke stagnere, men netop gro, og trække næring via tværgående emner, fagligheder og tematikker, etc.
Dertil hører at centrets liv består i myriader af knopskydninger, der i form af fx ideer, formuleringer og praksisser bestandigt oplever nyhed, opfindsomhed og dertil knyttet lærdom og erfaring. Det handler om at blive ledt og organiseret via måderne hvorpå naturens liv og livets natur eksisterer og ånder.
Centrets bærende sigtepunkter, ledelsesmæssige målgrupper og produktionsmængder
Imidlertid arbejdes der i centret ikke blot på må og få, eller helt uden klare horisontlinjer; i takt med at ”tingene” gror får de form, og denne formmæssighed kan være kendetegnet ved og begunstiget med en øget grad af fokus på produkter, som kan spænde fra alt lige fra individuelle samtaler og rådgivning, over mindre og større seminarer, workshops eller netværksmøder til deciderede tematiske foredrag, refugie-ophold, kurser og længerevarende uddannelser (på master-niveau).
Således bærer centrets levende grobund frugt via en åben og udadvendt henvendelse til og imødekommenhed overfor, hvordan ledere og mennesker på alle organisatoriske og sociologiske niveauer og indenfor de fleste sektorer og livsformer kan og ligefrem måske skal indoptage de regenerative bevægelser i og med deres ledelsesform & livsførelse, og dertil knyttede organisatoriske, socialpsykologiske og dialogiske praksis.
I sidste ende handler det om for centrets iboende potentiale at støtte op om og styrke til opkomsten af individuelle, sociale og kulturelle transformationer. (Se under videncenter og aktiviteter for nærmere konkretioner heraf)
Det gælder her om konstant at være opmærksom på praktisering af egen prædiken, spisning af egen medicin, m.m., ved at gå nænsomt til værks på kanten af egen lede- og grundforskel.
Centrets grænsedragninger, modsætninger & passionerede kvaliteter
Centret er (i sin indtil videre relativt kort levetid), i sådan mere formel forstand, åbenlyst modpart til fx adskillende tænkning og afsondrende handlinger, isolering og udelukkelse af andet-heden, fremmedgørelse og tingsliggørelse, kunstig og forceret nedbrydning, human forarmelse og udpining, maskinel splittelse og spaltning, ego-dreven konkurrence, smålighed og nidkærhed, etc. Listen kunne være ganske lang, og er det formentlig også, og vanskelighederne ved at imødekomme egne modsætninger på grænsedragningernes linjer er en evig selvbestaltet udfordring i og for centret og dets involverede medlemmer.
Det gælder her om konstant at være opmærksom på praktisering af egen prædiken, spisning af egen medicin, m.m., ved at gå nænsomt til værks på kanten af egen lede- og grundforskel. Her kaldes typisk lydhørhedens milde ansigt til hjælp og der trædes varsomt i mødet med ”ens eget andet”… (se under status og kommende aktioner for nærmere info herom)
Kim Gørtz
Centerleder & Partner i Promentum
Kim Gørtz er ph.d. i filosofi og har 20+ års undervisningserfaring. Derudover er han forfatter til en lang række bøger om bl.a. filosofi og ledelse.
Læs mere om Kim her