REGENERATIV GENERØSITET
Hvem giver (ikke) mere end de tager?
På tværs af fem vigtige bøger i ”den regenerative bevægelse”; Wahl (2016), Sanford (2020, 2022), Storm og Hutchins (2019) og Hutchins (2022), finder man moralske principper og adfærdsmæssige forskrifter gøre sig gældende, som fx; ”altid at efterlade steder bedre end man møder dem” og ”altid give mere end man tager”, etc.
Udtrykkene sigter efter og udgør samtidig nogle etiske retningslinjer, som skal kunne tilvejebringe fremkomsten af regenerative kulturer, ledelsesformer og livspraksisser, og som endvidere kan udfordre den menneskelige tankemodus, verdensbillederne og de herskende værdisystemer.
Det dybe spørgsmål er: hvad tjener livet, naturen og menneskeheden bedst? (Wahl, 2016).
Gennem en helhedsorienteret, ydmyg og langsigtet kollektiv, kærlighed til livet, er vi, siges det, nødsaget til at vælge livet og binde os sammen, og derved udfordre ”masse-narkosen” ved at hjælpe den gamle kultur med at dø ud, og samtidig blive i stand til at hjælpe den nye kultur med at blive født.
Således baseres den globale, kulturelle transformation på pilgrimmens, disciplinerede forpligtelse (Wahl, 2016), med henblik på at blive til én menneske-familie, og hvor spørgsmålet om bæredygtighed kræver en åndelig grund: hvorfor er mennesket værd at bevare og opretholde?
Spørgsmålet er om den tredobbelte win-situation, den individuelle, kollektive og planetariske gevinst, baseres i en restriktiv eller frisættende etik; om den kollektive intelligens, hvor vi lever spørgsmålenes dybder til realisering, i bund og grund næres via en nærværs-etik, dyds-etik, pligt-etik eller nytte-etik, eller om hele ambitionen og drømmen om, at samskabe en regenerativ menneskelig tilstedeværelse på jorden overhovedet ikke kan tænkes eller lade sig gøre inden for rammerne af en vestlig, sociokulturel værdi-optik alene?
I så fald vil det muligvis kræve, som Nietzsche forvarslede i slutningen af 1800-tallet, en fundamental omvurdering af alle værdier. Og flere spørgsmål vil således rejse sig, som fx disse:
1) Skal vi mon fortsat stå på skuldrene af den græske dyds-etik og dyrke dannelsen samt den praktiske klogskab og sindelagets, diskursive dømmekraft i bestræbelsen på at komme smålighed og nidkærhed til livs (fx Aristoteles over Kant til Habermas)?
2) Skal vi mon fortsat trimme og dvæle i hinandens, livets og naturens, nærvær, og tilstræbe maksimal lykke og nytte til flest/mest muligt i håbet om at kunne høre ansvarets og samvittighedens kald (fx Mill over Kierkegaard til Levinas)?
3) Skal vi mon fortsat dyrke glæden og viljen til nydelse i livtaget med en ordentlig livsførelse, altruisme, storsind og gavmildhed, og håbe på frelse via en art katolsk aflad eller læne os ind i skæbnens magt og lovens store karma med henblik på at komme egoismen, grådigheden og idiotien til livs (fx hedonisme over stoicisme til Spinoza)?
Læs om mere om Kim Gørtz og den regenerative filosofi her:
https://lnkd.in/e6tBdYMm